top of page

Tekstiler

Beklædning og tekstiler er de forbrugsområder, som har den største miljøpåvirkning efter de store 3: Bil, Bøf og Bolig. Vores køb af tøj og tekstiler bidrager med gennemsnitligt 650 kilo CO2 om året: Dette er mere end hvad vores forbrug burde være i 2050, hvis vi skal nå målene i Parisaftalen. 

 

Alle aktører er nødvendige at have med i spil for at gøre tekstilproduktion og -forbrug mere bæredygtigt. Virksomheder kan arbejde med den grønne -og cirkulære omstilling ved bl.a. at bruge "cleaner" og "leaner" produktionsteknologi og -teknikker, ved at sælge kvalitet frem for kvantitet og ved at designe for holdbarhed, reparation og genanvendelse. 

Eller med at eksperimentere med alternative forretningsmodeller og strategier såsom leasing og take back-ordninger. 

Forbrugere kan købe grønnere produkter, dele, reparere og købe brugt. Og myndighederne kan bl.a., stille krav til tekstilers bæredygtighed i offentlige udbud, eller skabe de rigtige rammer, der fremmer den grønne omstilling blandt både brands, producenter, samt offentlige og private forbrugere. 

 

Hos NORION er vores tilgang er, at udfordringerne skal løses gennem tværgående indsatser, der inkluderer alle led af industriens værdikæde, både offentligt og privat. Dette belyser behov for nye styringsmidler fra myndigheder, kapacitetsbygning, samt certificering i den grønne omstilling hos virksomheder og offentlige indkøbere, og dels undersøger adfærden blandt brugerne i værdikæden.

 

Hvad kan vi?

NORIONs konsulenter har indgående indsigt i værdikæden helt fra design og produktion af nye beklædning til indsamling -og behandling af brugte tekstiler. Vi har udviklet kortlægningsmetoder, beregningsværktøjer og har stor viden om flows af fibre, garn, metervarer og færdige produkter gennem hele værdikæden. Vi har bl.a. leveret anbefalinger om styringsmidler for at fremme cirkularitet på kommunalt, nationalt og Europæisk niveau. 

 

Vi kender til de udfordringer som virksomheder står over for i den cirkulære og grønne omstilling samt til strategier, der kan overkomme disse. Vi kan skræddersy løsninger, som passer til en virksomheds aktiviteter, produkter og kundetyper, og vi har hjulpet adskillige virksomheder med at finde den nødvendige økonomiske støtte til at påbegynde deres grønne og cirkulære rejse. På forbrugersiden har vi et hold af dygtige antropologer og etnologer, der kan undersøge forbrugeradfærd og nudge forskellige brugersegmenter mod mere cirkulær adfærd.  

 

NORION har gennem 9 år opbygget et stort netværk af aktører i tekstilindustrien både offentligt og privat, og vi ynder at sætte nye aktører med spændende løsninger sammen med etablerede spillere, for i samarbejde at styrke den cirkulære omstilling.

 

NORION tilbyder konkret rådgivning om bæredygtig forretningsudvikling for små og mellemstore virksomheder. Læs mere her om hvordan NORION kan hjælpe din virksomhed.

 

Hvad har vi lavet?

NORIONs specialister har igennem de seneste 9 år:

  • Udvikling af dataindrapporteringsværktøj for Frivilligt Sektorsamarbejde om tekstiler (Miljøstyrelsen)
     

  • Undersøgelse af trends i eksport af tekstilaffald fra EU-lande (European Environment Agency)
     

  • LCA-undersøgelse af, hvor meget bedre genbrug er rent miljømæssigt i sammenligning med et nyt produkt, og om genbrug er bedre end genanvendelse, selv når genbruget sker uden for Europa, og tekstilerne derfor skal transporteres langt (EuRIC)
     

  • forbrugerundersøgelse af barrierer og potentialer for at mindske tøjspild (Forbrugerrådet TÆNK)
     

  • Identificering af nøgleudfordringer ved reparation af tøj, samt introduktion til potentielle løsninger (European Environment Agency)
     

  • Samlet input fra flere hundrede interessenter på tværs af Europa til den kommende EU Strategi for Bæredygtige Tekstiler gennem workshops og åben konsultation (EU-Kommissionen)
     

  • Lavet guidelines for separat indsamling af post-consumer tekstiler for Europæiske indsamlere og kommuner (EU-Kommissionen)
     

  • Lavet en case-samling af best practice for indsamling af tekstiler i Europæiske storbyer (European Clothing Action Plan)
     

  • Kortlagt flows af nye beklædning og tekstiler og post-consumer tekstiler helt til deres endelige destination udenfor Europa, samt vurderet deres sociale, økonomiske -og miljømæssige påvirkninger. Dertil har vi kommet med anbefalinger til tiltag for at forbedre disse (flere projekter for henholdsvis EU Joint Research Center, Miljøstyrelsen, den norske Miljødirektorat og Nordisk Ministerråd)
     

  • Styret flere analyse om cirkulære forretningsmodeller og støttende tiltag, producentansvar og den global værdikæde for post-consumer tekstiler under det 4 år lange Mistra Future Fashion-program
     

  • Indsamlet best practice fra seks nabolande til Danmark om indsamling og behandling af post-consumer tekstiler og tekstilaffald for at forberede Danmark til at implementere EU-kravet om separatindsamling inden 2025 (Miljøstyrelsen) 
     

  • Udviklet en case-samling af danske SMV’er der er godt i gang med den cirkulære omstilling (Miljøstyrelsen)
     

  • Udviklet en case-samling af nordiske brands der bruger genanvendte indhold i nye produkter samt designer deres produkter for nemmere genanvendelse (Nordisk Ministerråd og Miljøstyrelsen)
     

  • Hjulpet flere firmaer med at få miljøcertificeret deres tekstilprodukter (Elsk, Turtle Workwear, Önling, Yndlings, Nordiske Microfiber, Tønnesen m.fl.)
     

  • Hjulpet adskillige firmaer med at udvikle cirkulære forretningsmodeller som leasing, design for genanvendelse (Vigga.us, Houdini Sportswear, Kentaur Workwear, FabricAid, Organicup)
     

  • Udviklet eco-design kriterier for tekstiler samt møbler (Nordisk Ministerråd)
     

  • Kortlagt København Kommunes indkøb og behandling af tekstiler inklusiv afskaffelse og udviklet anbefalinger for miljømæssige forbedringer (Københans Kommune)  
     

  • Kortlagt hotelsektorens indkøb og håndtering af tekstiler og udviklet anbefalinger for en mere cirkulær tilgang (Københavns Kommune)
     

  • Udviklet guidelines for indkøbere i de nordiske sundhedssektorer for en grønnere offentlig indkøb af tekstiler (Nordisk Ministerråd)
     

  • Assisteret en kommune med at udvikle grønne og cirkulære indkøbskriterier for tekstiler (Gladsaxe Kommune)
     

  • Beregnet klimaaftrykket for en region og en kommunes indkøb af tekstiler, udviklet grønne tiltag og sammenlignet klimabesparelse af disse (Region H, Københavns Kommune og Gate21) 
     

  • Udviklet en detaljeret beregningsmetode for beregning af CO2-besparelse fra genbrug af beklædning og andre tekstiler samt andre produkter i genbrugsbutikker (Røde Kors)
     

  • Iværksat en platform og events for at engagere unge mennesker i en cirkulære tilgang til køb, vedligeholdelse og upcycling af beklædning (Tuborg Fonden og RE:WAIR)
     

  • Kapacitetsbygning hos en social-økonomiske netværk af kvinder i upcycling af tekstilaffald til nye produkter (i Tråd med Verden)
     

  • Været hovedrådgivere for en udstilling for børn og unger om bæredygtig køb og håndtering af tekstiler og andre produkter (Experimentarium)
     

 

"DIEH faciliterer vi sammen med NORION projektet ”Partnerskab om Bæredygtig Fiskeri”, hvor vi samler danske aktører fra fiskeribranchen med meget forskellige interesser for at indgå i konstruktiv dialog og skabe samarbejde om bæredygtighedsudfordringer på tværs. Vi sætter stor pris på vores samarbejde med NORION; det er altid lærerigt, konstruktivt og sjovt. Sammen står vi stærkere i forhold til at skabe fremgang for bæredygtig forandring i denne sektor."


Janine Dortmundt, Project Manager, Dansk Initiativ for Etisk Handel

"Vi sætter enormt stor pris på vores samarbejde med NORION. Et både berigende og meningsfyldt samarbejde, som oprindeligt udspringer af projektet Grøn Cirkulær Omstilling.

Med en enorm faglighed og ekspertise indenfor bæredygtig omstilling, herunder en solid forretningsforståelse, formår NORION at tilsikre, at vores ambitioner om meningsfuld vækst omsættes til konkrete tiltag og initiativer i det daglige, til gavn for både miljøet og de mennesker, vi omgiver os med."


Thomas Trads Hansen, Direktør, Aluproff

"HORESTA med samarbejdspartnere kørte et madspildsprojekt, som NORION stod for. NORION gjorde et fantastisk stykke arbejde i forhold til ansøgning, gennemførelse af antropologiske studier i køkkener, udarbejdelse af målrettet kommunikationsmateriale og efterfølgende evaluering af projektet. Det gjorde det nemt for os at holde fokus på budskaber og indhold frem for en masse administrativt arbejde."


Mikal Holt Jensen, Miljøchef, HORESTA

"Vi havde i længere tid gået med en vision om at få vores rengøringsservice Svanemærket, og derfor kontaktede vi i 2018 NORION, som hjalp os gennem processen, stod for kontakten til Miljømærkning Danmark og fik sat vores miljøarbejde i system. De indsamlede dokumentationen til brug for svanemærkeansøgningen og hjalp os desuden med at optimere rengøringen på en række miljøparametre [...]. Vi følte os i trygge hænder og kan på det varmeste anbefale NORION til at facilitere en miljømærkningsproces."


Martin Lorck, Direktør, Relianz Facility Management

"NORION har været en vigtig sparringspartner for Stop Spild Af Mad både i faglige spørgsmål om madspildsdagsordenen, i projektledelse og fundraising, samt ikke mindst i udviklingen af foreningens bæredygtige forretningsmodeller, erhvervspartnerskaber og varigt samarbejde med fødevaresektoren."


Selina Juul, Stifter og Bestyrelsesformand af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

"Vi har nydt godt af vores strategiske samarbejde med NORION, der har været dygtige til at strukturere store projekter, så at de fremstår logiske og gennemførlige. Vi har altid opfattet medarbejderne i NORION som lydhøre og samarbejdsorienterede og de har altid reageret hurtigt hurtigt på muligheder og med en stor fleksibilitet. Vi har således kun ros til overs for NORION og deres medarbejdere!"


Peter Blach, projektchef i Ocean Plastic Forum og Maskinmestrenes Forening

Samarbejdspartnere og kunder

bottom of page