Har du lyst til at tage på dagstur ud af København denne sommer og samtidig hjælpe med at teste bæredygtige mobilitetsløsninger?
I forbindelse med projektet Grøn Tur/Retur, som vi løser for Wonderful Copenhagen og Dansk Kyst- og Naturturisme søger vi 12 par (familie/kærester/venner), der vil hjælpe med at teste enten en bustur i Fjordlandet, en cykeltur i Nordsjælland eller en gåtur i SydkystDanmark. I skal tage fotos undervejs og udføre små logbog-opgaver. Efterfølgende interviewer vi jer om jeres tur. Formålet er at få testet udvalgte mobilitetsløsninger i praksis med henblik på at udvikle attraktive, bæredygtige last-mile løsninger. Som tak for hjælpen modtager I et samlet gavekort til sendentanke på 1.300 kroner.
Konkret søger vi voksne par/venner uden bil i København (eller lige omkring København), der kan tage på en dagstur i uge 26 eller 27 og stille op til 1,5 times interview i uge 27 eller 28.
Hvis du vil hjælpe os, så besvar spørgsmålene fra opslaget her og send en mail til sc@planmiljoe.dk. Så vender vi tilbage til dig snarest muligt.
Følg med i nyhederne fra PlanMiljø på LinkedIn
