”Skab en politik, der giver mening for dem, der skal være med til at agere på den”. Sådan lyder budskabet fra Frederiksberg Kommune, der i udarbejdelsen af deres verdensmålsbaserede indkøbspolitik inviterede de decentrale indkøbere til at give deres besyv med. Skal politikken ud og leve, skal de kommunale medarbejdere, der faktisk køber ind til børnehaver og ældrepleje, have ejerskab til politikken.
I regi af Miljøstyrelsens Rejsehold for Grønne Indkøb hjalp PlanMiljø Frederiksberg Kommune med at planlægge og facilitere en samskabende og interaktiv medarbejderinddragelse. Verdensmålene blev brugt som værktøj til at forstå, hvordan Frederiksbergs indkøbsfunktion kan reducere det negative fodaftryk og samtidig skabe mere velfærd. Verdensmålene bidrog desuden til at koble indkøbspolitikken til kommunens bæredygtige visioner.
Find Frederiksberg Kommunes nye indkøbspolitik her: https://www.frederiksberg.dk/sites/default/files/2021-02/indkobspolitik_2021.pdf og læs mere om forløbet her: https://ansvarligeindkob.dk/case/frederiksberg-kommune-om-ny-indkoebspolitik-og-verdensmaal-det-skal-give-mening-for-dem-der-skal-agere-paa-det/
Vil du vide mere om mulighederne for at bygge indkøbspolitikker på FNs verdensmål? Tag fat i Bjørn Bauer eller Nina Lander Svendsen.
Følg med i nyhederne fra PlanMiljø på LinkedIn
