top of page

Livscyklusvurderinger - LCA

Hvad er det? 

Livscyklusanalyser (LCA) benyttes til at beregne miljø- og klimapåvirkningen relateret til et produkt eller en proces. Metoden belyser hele livscyklussen, dvs. både råstofindvinding, produktion, transport, drift/brug, vedligehold og bortskaffelse. Beregningen baseres på data, der indsamles i den pågældende case, i kombination med generiske data fra store internationale databaser. Typisk ser man på tolv udvalgte miljøkategorier, herunder påvirkningen på klima.
 
Fra at have været en lidt nørdet, teknisk disciplin for de få, anvendes LCA i dag i mange sammenhænge:

 

  • LCA kan kvalificere strategiske beslutninger ved at vurdere den forventede effekt i mulige udviklingsscenarier

  • LCA giver et billede af miljøpåvirkningen gennem hele værdikæden, sådan at virksomheder kan sætte ind, hvor miljøtrykket er størst

  • LCA giver mulighed for at prioritere lavthængende frugter og dermed opnå den største effekt i forhold til omkostningerne – både når der er tale om produktudvikling og forretningsudvikling

  • LCA spiller også en stadig større rolle, når det kommer til dokumentation af overholdelse af lovkrav. Dette ser vi f.eks. med de nye grænseværdier for CO2 emissioner for byggeri i det nye Bygningsreglement fra 2023. 

  • LCA er en nødvendighed, når virksomheder vil informere - eller ligefrem brande sig på - en god miljø- eller klimamæssig præstation. I en tid med stor bevågenhed og ny lovgivning omkring greenwashing og greenhushing, skal kommunikation omkring bæredygtighedsinitiativer underbygges med reel dokumentation.

Hvad kan vi? 

Hos NORION har vi stor erfaring med at udarbejde analyser, der skaber vidensgrundlaget for at udvælge og prioritere indsatsområder. 

  • Vi har benyttet LCA-metoden til at sammenligne udviklingsscenarier hos offentlige aktører, f.eks. om der burde fokuseres på genanvendelse eller genbrug, og under hvilke omstændigheder.

  • I virksomhedsforløb har vi gennemført carbon footprint-, climate footprint- og carbon handprint-analyser, enten til virksomhedens interne brug, med formål at reducere CO2 udledningen relateret til produkter og processer, eller med formål at underbygge kommunikationen af allerede gennemførte initiativer.

  • Vi har stået for en række LCA-analyser på produktniveau, ikke mindst inden for tekstilområdet, men også for mere unikke produktgrupper såsom ølfustager og råstoffer

  • Vi kan udvikle KPI’er for virksomheder i lyset af LCA-baseret information

  • Vi kan indsamle casespecifikke data, gennemføre LCA-beregninger ud fra de mest gængse standarder og udføre selve rapporteringen. 

  • Vi benytter som udgangspunkt det internationalt anerkendte software SimaPro, som giver adgang til databaser som Ecoinvent v3, Agrifootprint, Industry data 2.0, USLC og mange flere.

 

NORION tilbyder også konkret rådgivning om bæredygtig forretningsudvikling for små og mellemstore virksomheder. Læs mere her om hvordan NORION kan hjælpe din virksomhed. 

"DIEH faciliterer vi sammen med NORION projektet ”Partnerskab om Bæredygtig Fiskeri”, hvor vi samler danske aktører fra fiskeribranchen med meget forskellige interesser for at indgå i konstruktiv dialog og skabe samarbejde om bæredygtighedsudfordringer på tværs. Vi sætter stor pris på vores samarbejde med NORION; det er altid lærerigt, konstruktivt og sjovt. Sammen står vi stærkere i forhold til at skabe fremgang for bæredygtig forandring i denne sektor."


Janine Dortmundt, Project Manager, Dansk Initiativ for Etisk Handel

"Vi sætter enormt stor pris på vores samarbejde med NORION. Et både berigende og meningsfyldt samarbejde, som oprindeligt udspringer af projektet Grøn Cirkulær Omstilling.

Med en enorm faglighed og ekspertise indenfor bæredygtig omstilling, herunder en solid forretningsforståelse, formår NORION at tilsikre, at vores ambitioner om meningsfuld vækst omsættes til konkrete tiltag og initiativer i det daglige, til gavn for både miljøet og de mennesker, vi omgiver os med."


Thomas Trads Hansen, Direktør, Aluproff

"HORESTA med samarbejdspartnere kørte et madspildsprojekt, som NORION stod for. NORION gjorde et fantastisk stykke arbejde i forhold til ansøgning, gennemførelse af antropologiske studier i køkkener, udarbejdelse af målrettet kommunikationsmateriale og efterfølgende evaluering af projektet. Det gjorde det nemt for os at holde fokus på budskaber og indhold frem for en masse administrativt arbejde."


Mikal Holt Jensen, Miljøchef, HORESTA

"Vi havde i længere tid gået med en vision om at få vores rengøringsservice Svanemærket, og derfor kontaktede vi i 2018 NORION, som hjalp os gennem processen, stod for kontakten til Miljømærkning Danmark og fik sat vores miljøarbejde i system. De indsamlede dokumentationen til brug for svanemærkeansøgningen og hjalp os desuden med at optimere rengøringen på en række miljøparametre [...]. Vi følte os i trygge hænder og kan på det varmeste anbefale NORION til at facilitere en miljømærkningsproces."


Martin Lorck, Direktør, Relianz Facility Management

"NORION har været en vigtig sparringspartner for Stop Spild Af Mad både i faglige spørgsmål om madspildsdagsordenen, i projektledelse og fundraising, samt ikke mindst i udviklingen af foreningens bæredygtige forretningsmodeller, erhvervspartnerskaber og varigt samarbejde med fødevaresektoren."


Selina Juul, Stifter og Bestyrelsesformand af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

"Vi har nydt godt af vores strategiske samarbejde med NORION, der har været dygtige til at strukturere store projekter, så at de fremstår logiske og gennemførlige. Vi har altid opfattet medarbejderne i NORION som lydhøre og samarbejdsorienterede og de har altid reageret hurtigt hurtigt på muligheder og med en stor fleksibilitet. Vi har således kun ros til overs for NORION og deres medarbejdere!"


Peter Blach, projektchef i Ocean Plastic Forum og Maskinmestrenes Forening

Samarbejdspartnere og kunder

bottom of page