top of page

Indikatorer og monitorering

Vi bruger i stigende grad kvantitative data til at monitorere forandringsprocesser, informere beslutninger og til at forstå den menneskelige miljøpåvirkning. Med de rette indikatorer kan vi forstå, om vi rent faktisk når de mål, vi – som virksomhed, organisation eller offentlig myndighed - sætter os for. Med mere omfattende monitoreringssystemer kan vi sågar sige noget om, hvilke af de initiativer, vi søsætter, der er særligt virkningsfulde, og dermed styrke vores handlingsplan.

 

Data er imidlertidigt ikke neutralt, og vores valg af indikatorer bliver derfor ofte bestemmende for, hvad vi giver opmærksomhed. En kritisk tilgang til indikatorer, der både gransker kvaliteten af den bagvedliggende data, såvel som relevansen af en given indikator, er derfor afgørende for, at indikatorer og monitoreringssystemer genererer værdi.   

 

Hvad kan vi? 
Vi lever i et datasamfund, og i NORION forstår vi, hvordan denne data kan omsættes til informationsgivende indikatorer og monitoreringssystemer. Vi har i to årtier indsamlet og behandlet store datamængder, udviklet og evalueret indikatorer og hele indikatorsæt. Vi har arbejdet analytisk med, hvordan komplekse størrelser som cirkulær økonomi og miljøinnovation kan måles, udviklet typologier, indekser og metoder. Ligesom vi har hjulpet virksomheder med at udpege indikatorer til at monitorere deres fremskridt mod et mere bæredygtigt virke.

 

Vi har en kritisk tilgang til data og ser altid dataanvendelse i en større og strategisk sammenhæng. Vi har indgående kendskab til gældende indikatorevalueringsmetoder (som DPSIR og RACER). Vi har ligeledes beskæftiget os med, hvordan de datastrømme, digitale teknologier bringer med sig, kan tages i anvendelse.

NORION tilbyder konkret rådgivning om bæredygtig forretningsudvikling for små og mellemstore virksomheder. Læs mere her om hvordan NORION kan hjælpe din virksomhed. 

Image by Markus Winkler

Hvad har vi lavet?

  • Rapporteret og visualiseret adskillige miljø- og bæredygtigheds indikatorer på tværs af sektorer og materialestrømme
     

  • Bistået virksomheder og organisationer med at udvikle KPI’er til deres bæredygtighedsstrategier
     

  • Analyseret, hvordan cirkulær økonomi måles i dag og identificeret væsentlige datahuller, samt hvordan digitale datastrømme kan bidrage til at udfylde det hul.
     

  • Bidraget til at udvikle en metode til at monitorere genbrug, som EU's krav om monitorering af genbrug tager afsæt i.
     

  • Undersøgt, hvordan klimaindikatorer kan afrapporteres i realtid
     

  • Evalueret og anbefalet indretningen af monitoreringssystemer, som eksempelvis EU’s indeks for miljøinnovation
     

  • Gransket dokumentationen for afkobling mellem økonomisk vækst og miljøbelastning, og evalueret de anvendte indikatorer i litteraturen.

"DIEH faciliterer vi sammen med NORION projektet ”Partnerskab om Bæredygtig Fiskeri”, hvor vi samler danske aktører fra fiskeribranchen med meget forskellige interesser for at indgå i konstruktiv dialog og skabe samarbejde om bæredygtighedsudfordringer på tværs. Vi sætter stor pris på vores samarbejde med NORION; det er altid lærerigt, konstruktivt og sjovt. Sammen står vi stærkere i forhold til at skabe fremgang for bæredygtig forandring i denne sektor."


Janine Dortmundt, Project Manager, Dansk Initiativ for Etisk Handel

"Vi sætter enormt stor pris på vores samarbejde med NORION. Et både berigende og meningsfyldt samarbejde, som oprindeligt udspringer af projektet Grøn Cirkulær Omstilling.

Med en enorm faglighed og ekspertise indenfor bæredygtig omstilling, herunder en solid forretningsforståelse, formår NORION at tilsikre, at vores ambitioner om meningsfuld vækst omsættes til konkrete tiltag og initiativer i det daglige, til gavn for både miljøet og de mennesker, vi omgiver os med."


Thomas Trads Hansen, Direktør, Aluproff

"HORESTA med samarbejdspartnere kørte et madspildsprojekt, som NORION stod for. NORION gjorde et fantastisk stykke arbejde i forhold til ansøgning, gennemførelse af antropologiske studier i køkkener, udarbejdelse af målrettet kommunikationsmateriale og efterfølgende evaluering af projektet. Det gjorde det nemt for os at holde fokus på budskaber og indhold frem for en masse administrativt arbejde."


Mikal Holt Jensen, Miljøchef, HORESTA

"Vi havde i længere tid gået med en vision om at få vores rengøringsservice Svanemærket, og derfor kontaktede vi i 2018 NORION, som hjalp os gennem processen, stod for kontakten til Miljømærkning Danmark og fik sat vores miljøarbejde i system. De indsamlede dokumentationen til brug for svanemærkeansøgningen og hjalp os desuden med at optimere rengøringen på en række miljøparametre [...]. Vi følte os i trygge hænder og kan på det varmeste anbefale NORION til at facilitere en miljømærkningsproces."


Martin Lorck, Direktør, Relianz Facility Management

"NORION har været en vigtig sparringspartner for Stop Spild Af Mad både i faglige spørgsmål om madspildsdagsordenen, i projektledelse og fundraising, samt ikke mindst i udviklingen af foreningens bæredygtige forretningsmodeller, erhvervspartnerskaber og varigt samarbejde med fødevaresektoren."


Selina Juul, Stifter og Bestyrelsesformand af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

"Vi har nydt godt af vores strategiske samarbejde med NORION, der har været dygtige til at strukturere store projekter, så at de fremstår logiske og gennemførlige. Vi har altid opfattet medarbejderne i NORION som lydhøre og samarbejdsorienterede og de har altid reageret hurtigt hurtigt på muligheder og med en stor fleksibilitet. Vi har således kun ros til overs for NORION og deres medarbejdere!"


Peter Blach, projektchef i Ocean Plastic Forum og Maskinmestrenes Forening

Samarbejdspartnere og kunder

bottom of page